uen, som vi kender fra byerne, bliver også omtalt som “den flyvende rotte”, og det er ikke helt uden grund. Duen er, ligesom rotten, bærer af et bredt udvalg af bakterier og vira der kan smitte mennesker med alvorlige sygdomme såsom miningitis, papegøjesyge og salmonellainfektioner. Udover nævnte sygdomme, kan duens blotte tilstedeværelse, fremkalde allergier grundet deres fjerpragt.
I de senere år har Arbejdstilsynet ligefrem forbudt håndværkere at arbejde på steder, hvor duer har opholdt sig i stort antal. Det betyder at man er nødt til at have professionel hjælp til at oprense og desinficere de områder hvor mennesker færdes, hvad enten det er på byggepladser eller nær menneskelig beboelse.
Duens ekskrementer kan være årsag til tilstoppede tagrender og tilsvinede facader. Ekskrementerne virker som stærk syre der kan angribe porøse stenarter, forvitre bygninger og generelt skæmme arkitektoniske konstruktioner. Endnu værre bliver det, hvis duer trænger ind på loftrum hvor de, med deres rededannelser, kan give grobund til andre skadedyr, såsom mider, lus og klannere der vil søge ind i bygningens varme og være til stor gene for mennesker.
Bekæmpelse af fugle kan foregå på flere måder. Man kan forsøge at vanskeliggøre/ umuliggøre dyrets mulighed for at bygge rede, og dermed bosætte sig på konstruktionsdele og bygninger. Dette kan opnåes ved at opsætte fuglesikringer (pigge), stålwire eller net.
I situationer hvor det ikke er fuldt muligt at forebygge fugles bosættelser på bygninger, kan man forsøge at bestandsregulere ved hjælp af indfangning.
